Gå til hovedindhold

Tilbud om gratis influenzavaccination til alle medarbejdere

Alle medarbejdere tilbydes en gratis influenzavaccine. Se herunder, hvor og hvornår du har mulighed for at blive vaccineret.

Indhold

    Alle medarbejdere tilbydes en gratis influenzavaccine. Se herunder, hvor og hvornår du har mulighed for at blive vaccineret.

    Alle medarbejdere i Aabenraa Kommune tilbydes en gratis influenzavaccination. Det er helt frivilligt, om du ønsker at blive vaccineret. Vælger du at tage imod tilbuddet, sker vaccinationen anonymt, og din leder bliver ikke informeret om dette.

    Kan du få det til at passe med dine arbejdsopgaver, må du gerne lade dig vaccinere i arbejdstiden. Du kan ikke få kørselsgodtgørelse for kørsel til/fra vaccinationsstederne.

    I år er det Aabenraa Svane Apotek, der står for vaccinationerne.

    Vi tilbyder vaccination fra uge 41

    Vaccinationerne foretages i ugerne 41-42 samt 43-45. I ugerne 41-42 er det kun sundhedspersonale samt medarbejdere, der er 65+, der kan blive vaccineret. I de resterende uger (43-45) kan alle kommunens ansatte blive vaccineret.

    Husk at medbringe dit gule sygesikringskort til registrering i den lovpligtige patientjournal.

    Sådan bestiller du tid

    Vaccinationsstederne er geografisk spredt over hele kommunen. Du kan se vaccinationsadresser, datoer og tider samt bestille tid på linket herunder.

    Book vaccinationstid

    Det er også muligt at blive vaccineret, hvis du blot møder op uden tidsbestilling (du kan dog risikere ventetid). Ønsker du at blive vaccineret uden at have bestilt tid, kan du se adresser, datoer og mulige tider her:

    For sundhedspersonale (uge 41-42) - uden tidsbestilling

    For alle ansatte (uge 43-45) – uden tidsbestilling

     

    Download plakat

    Er du leder, og ønsker du at gøre dine medarbejdere opmærksomme på muligheden for at få en gratis influenzavaccination, kan du her downloade en plakat med information og QR-kode til tidsbestilling. Plakaten kan printes og hænges op, f.eks. på jeres fælles opslagstavler.

    Download plakat