Gensidige forpligtelser og forventninger til dig
Klare rammer for samarbejdet skaber mulighed for at give dig en stærk faglig uddannelse, der giver et godt afsæt for dit fremtidige arbejdsliv.
Forpligtelser og forventninger går begge veje
Som elev er du både under uddannelse og ansat i Aabenraa Kommune. Det betyder, at du har både rettigheder, pligter og et ansvar over for din arbejdsplads. Ved at sætte dig ind i uddannelsens regler og din praktikplan kan du tage medansvar for dit læringsforløb og bidrage til kvaliteten af din uddannelse.
Som arbejdsgiver har vi et ansvar for at skabe de bedst mulige rammer for din uddannelse. Vi skal sikre, at du får kvalificeret vejledning, relevante arbejdsopgaver og gode muligheder for at udvikle dine faglige og personlige kompetencer. Til gengæld forventer vi, at du møder engageret op og tager aktiv del i din uddannelse.
Vi forventer, at du
- forholder dig aktivt til din praktikplan og løbende følger op på den sammen med din praktikvejleder
- er interesseret, engageret og indstillet på selv at opsøge udfordringer og relevante arbejdsopgaver
- er bevidst om, at du repræsenterer Aabenraa Kommune i mødet med borgere – både telefonisk, skriftligt og ved personligt fremmøde
- overholder din tavshedspligt
- bidrager aktivt til elevfællesskabet
- kontakter din praktikvejleder, den uddannelsesansvarlige eller din tillidsrepræsentant, hvis du oplever udfordringer eller har brug for hjælp
- orienterer dig på Aabenraa.dk og Medarbejderportalen
Du kan læse mere om rettigheder, pligter og det at være elev i Aabenraa Kommune i Elevhåndbogen.
Regler for din uddannelse
Kontoruddannelsen med specialer er omfattet af
• Bekendtgørelse nr. 175 af 8. februar 2025, der er trådt i kraft den 1. august 2025
• Uddannelsesordning for kontoruddannelsen med specialer, der beskriver mål og fag for uddannelsen
Annette Havmand
Rekrutteringskonsulent