Praktikmål, praktikplan og Lærepladsen.dk
Din praktikplan skal sikre, at praktikmålene for dit uddannelsesforløb bliver opfyldt. Vi anvender Praktikpladsen.dk og Lectio som værktøj
Praktikmål
Praktikmålene omfatter en række obligatoriske områder, som du skal arbejde med i løbet af dit uddannelsesforløb.
Der er blandt andet fokus på betjening af borgere, projektopgaver, mundtlig og skriftlig kommunikation, digitale løsninger og anvendelse af AI-værktøjer samt sagsbehandling og økonomi. Målene danner udgangspunkt for udarbejdelsen af din praktikplan.
Praktikplan
Praktikplanen er udarbejdet med udgangspunkt i praktikmålene og beskriver, hvordan du arbejder med dem gennem dit uddannelsesforløb.
Et veltilrettelagt uddannelsesforløb er et vigtigt grundlag for, at du får en uddannelse, der lever op til de gældende krav og giver dig de rette kvalifikationer og kompetencer.
Praktikplanen giver overblik over dit uddannelsesforløb og understøtter, at du arbejder målrettet med praktikmålene. Den bidrager samtidig til sammenhæng mellem dit praktikforløb og dine skoleophold, så teori og praksis understøtter hinanden.
Planen følges løbende op sammen med din praktikvejleder og kan justeres undervejs, hvis der opstår behov, eller hvis det er relevant i forhold til dine læringsmål og arbejdsopgaver.
Annette Havmand
Rekrutteringskonsulent