Medier / pressehåndtering

Bidrager til en god og positiv mediedækning af kommunen

  • Læs op

Indhold

    I Aabenraa Kommune ønsker vi, at medarbejderne bidrager til en god og positiv mediedækning af kommunen.

    Konkret hjælp kan hentes ved henvendelse hos kommunikationsmedarbejderne i Byråds- og Direktionssekretariatet. Der er også meget hjælp at hente på medarbejderportalen under Hjælp til alle – Kommunikation.

    Principper i afdelingen:

    • Har du en idé til en god historie, så gør din teamleder opmærksom på den og prøv, om den kan blive til noget.
    • Du skal løbende være opmærksomme på, om en sag kan have politisk relevans eller kan udløse uheldig medieomtale.

    Hvis det vurderes at være tilfældet, orienterer du teamlederen og afdelingschefen omgående, så vidt muligt med en vurdering af situationen og forslag til videre handling. Lederen aftaler med dig, hvordan sagen og kommunikationen i sagen skal håndteres. Lederen afgør, om direktøren, udvalget, borgmesteren og/eller kommunikationsteamet skal inddrages. Som udgangspunkt forbliver selve sagen/sagsbehandlingen hos medarbejderen.

    • Ingen medarbejder har pligt til at ytre sig i medierne. Mediekontakt kan altid ”sendes opad”. Du må gerne udtale dig til medierne, så længe der er tale om faktuelle oplysninger i ukritiske sager indenfor eget område eller når der kommunikeres i ”gode historier” fra eget område. Hvornår sager betragtes som kritiske/ukritiske, aftales i det enkelte team.
      Husk spillereglerne og andre gode værktøjer på medarbejderportalen, fx ”Hvad gør jeg, når journalisten ringer”.
    • Når du udtaler dig til pressen, orienteres teamlederen og afdelingschefen omgående, og helst på forhånd.

     

    Alle ovenstående punkter gælder, når du udtaler dig som ansat i kommunen. Din ytringsfrihed som privatperson er ikke berørt heraf, men du skal altid huske, at du er underlagt tavshedspligt for visse typer oplysninger. Læs mere herom i kommunikationspolitikken på medarbejderportalen.