Indkøb for Aabenraa Kommune
Læs mere om indkøb her
Der vil være forskellige metoder til at foretage et konkret køb på en aftale. Her anvendes der tre forskellige metoder:
Et E-handelskatalog er en elektronisk version af et traditionel produktkatalog, der er tilgængelig online.
E-handelskataloget kan indeholde beskrivelser, billeder, priser og andre relevante oplysninger om produkter. Det giver mulighed for at sammenligne produkter, finde de bedste priser og foretage køb på en hurtig og nem måde.
Punch Out katalog er en funktion inden for indkøbssystemer, der giver brugeren mulighed for at få adgang til en ekstern leverandørs katalog direkte i indkøbssystemet. Når brugeren vælger produkter fra leverandørens katalog, overføres disse valg tilbage til indkøbssystemet, hvor en indkøbsordre kan oprettes og behandles.
Et dynamisk indkøbssystem er en elektronisk indkøbsproces, som bruges til mere specialiserede vare- og ydelsesområder.
Her optages interesserede leverandører, som fremtidige indkøbsopgaver kan udbydes til, for at få konkurrenceudsat priserne i et aktuelt marked.
Ved anvendelse af dynamisk indkøbssystem, er der mulighed for at indkøbe produkter som følger med markedsudviklingen, eks. indkøb af biler.