Lønfastsættelse ved nyansættelser
Du skal afklare lønforholdene, inden du ansætter nye medarbejdere.
Aabenraa Kommune har en decentral aftalestruktur. Det betyder, at lønforhandlingerne foregår så tæt på den enkelte medarbejder som muligt. Du har som leder kompetencen til at lønforhandle for dit personale. Du er bundet af overenskomster og eventuelt indgåede tværgående/lokale forhåndsaftaler. Direktionen har desuden fastsat retningslinjer, du skal holde dig indenfor.
Inden du ansætter en ny medarbejder, skal lønnen i stillingen være afklaret. Som udgangspunkt betyder det, at du sammen med den faglige organisation skal have aftalt grundløn og funktionsløn i stillingen. Der kan være situationer, hvor kvalifikationsløn i stillingen først kan aftales når man ved, hvem man ønsker at ansætte.
Særlig opmærksomhedspunkter i forbindelse EU's løngennemsigtighedsdirektiv.
Ved dokumentation for tidligere ansættelse, skal vi oplyse medarbejderen om at de skal overstrege løn-oplysninger på deres lønseddel. Dokumentationen for orienteringen skal gemmes i medarbejders p-sag, hvis vi alligevel får en lønseddel som ikke er overstreget.
Karina List
Lønkonsulent