Gå til hovedindhold

Indhold i før-lederafklaringsforløbet

Før-lederafklaringsforløbet består af en række aktiviteter.

Indhold

    Elementer i før-lederafklaringsforløbet

    Forventningsafstemningen består af to dele: en dialog mellem medarbejder og nærmeste leder samt et fælles møde for ledere, hvor forventningerne til deres rolle i forløbet afklares.

    Dialog mellem deltager og nærmeste leder

    Forud for første workshop gennemfører deltager og nærmeste leder en dialog om forventninger til forløbet og lederens rolle. Formålet er at drøfte, hvordan lederen bedst kan understøtte medarbejderen i afklaringen. Der er udarbejdet et værktøj til samtalen. Samtalen varer ca. 1 time og aftales mellem deltager og leder.

    Fælles møde for alle ledere

    Forud for internatet om ledelsesmæssige dilemmaer afholdes et fælles Teams-møde for alle ledere. Formålet er at forventningsafstemme ledernes rolle i forhold til afklaringsforløbet. Mødet gennemføres af eksterne konsulenter og varer ca. 1 time. Den eksterne konsulent indkalder deltagerne.

    Deltageren tildeles under før-lederafklaringsforløbet en ledelsesopgave, som gennemføres som en del af det daglige arbejde i forløbsperioden. Den tager udgangspunkt i konkrete ledelsesperspektiver og giver mulighed for at afprøve lederrollen i en reel arbejdssituation.

    Den kan enten være en selvstændig opgave eller en afgrænset del af en større opgave, hvor deltageren får ansvar for et konkret område. Den kan med fordel kobles til Aabenraa Kommunes ledelsesgrundlag og personalepolitiske værdier.

    Formålet er, at deltageren afprøver lederrollen gennem en reel arbejdsopgave. Erfaringerne indgår i den afsluttende mentorsamtale.

    Planlægning sker mellem medarbejder og nærmeste leder, med mulighed for sparring fra en konsulent i Personaleafdelingen. 

    Workshoppen giver medarbejderen indblik i de opgaver, der ligger i lederrollen, samt de kompetencer der skal udvikles for at leve op til Aabenraa Kommunes ledelsesgrundlag.

    Ledelsesgrundlaget fungerer som fælles ramme for ledelse i kommunen, og der arbejdes med, hvordan man som leder kan bringe egne styrker og udviklingsområder i spil i forhold til kravene i lederrollen.

    Dagen indeholder en introduktion til forløbets formål, et oplæg ved en direktør fra Aabenraa Kommune, en præsentation af konkrete ledelsesopgaver samt en fælles drøftelse af sammenhængen mellem kravene i lederrollen og personlige kompetencer.

    Workshoppen varer 3,5 timer og gennemføres af en direktør fra Aabenraa Kommune og en konsulent fra Personaleafdelingen.

    Som en del af før-lederafklaringsforløbet skal medarbejderen udfylde en PeopleTools Big 6 personprofil og have tilbagemelding herpå. Tilbagemeldingen gennemføres af en konsulent fra Personaleafdelingen.

    Formålet er, at medarbejderen reflekterer over egne styrker og udviklingsområder i relation til lederrollen.

    Samtalen varer ca. 1,5 time.

    Under internatet præsenteres medarbejderne for en række ledelsesmæssige dilemmaer, som de skal forholde sig til. Medarbejderne deltager sammen med andre deltagere på før-lederafklaringsforløbet i grupper på ca. 8 personer.

    Formålet er at give medarbejderne mulighed for at afprøve de udfordringer, som lederrollen kan indebære, og dermed få et indblik i, om de kan se sig selv i rollen og håndtere de dilemmaer, den rummer.

    Internatet gennemføres af Training Gallery.

    Medarbejderen tilbydes en mentorsamtale med en ekstern mentor fra Training Gallery. Samtalen tager udgangspunkt i medarbejderens erfaringer fra forløbet og det personlige karriereankre.

    Formålet er at understøtte afklaring af fremtidige karriereønsker i relation til lederrollen.

    Samtalen varer ca. 1 time.

    Forløbet afsluttes med en samtale mellem medarbejderen og egen leder, hvor erfaringer fra forløbet drøftes og sættes i perspektiv. Her behandles både de praktiske og teoretiske erfaringer, som medarbejderen har gjort sig, ligesom fremtidige forventninger og karriereønsker drøftes.

    Formålet er at understøtte opmærksomhed på medarbejderens karriereønsker og udviklingsretning.

    Der er udarbejdet en skabelon til samtalen.

    Samtalen varer ca. 1 time og aftales mellem medarbejder og leder.

    Organisation og ledelse

    Annette Havmand

    Ledelseskonsulent

    Skelbækvej 2, 6200 Aabenraa

    Telefon : 4573767162

    Mobil : 4551512338

    E-mail :ahav@aabenraa.dk