Rekruttering og introduktion
Personaleafdelingen ansætter årligt syv kontorelever, således at der kontinuerligt er 14 elever i administrationen fordelt med syv første års og syv anden års elever.

Rekruttering
For at skabe den fornødne bredde i uddannelsen kommer elev generelt til at arbejde i mindst to forskellige afdelinger i løbet af praktikperioden. Praktikstedet har på skift en første- og anden års elev.
Hvert år inden rekrutteringsporcessen går i gang bliver det vurderet, hvordan eleverne skal fordeles inden for 12 afdelinger, der fast modtager en elev.
Ansættelsesudvalget består af den uddannelsesansvarlige, der er formand for udvalget og en repræsentant for praktikvejlederteamet. Elever deltager på skift i samtalerne.
Stillingerne bliver opslået i uge 3, ansættelsessamtaler gennemføres i uge 11, og eleverne tiltræder den 1. september.
Der stilles en række faglige og personlige krav til de elever, vi ansætter.
Kravene fremgår af kompetenceprofilen
Introduktion
I slutningen af maj eller begyndelsen af juni bliver der afholdt en introduktionsdag for de kommende elever, hvor de ser deres arbejdsplads og møder den uddannelsesansvarlige, praktikvejledere og elevkolleger. Program for dagen bliver sendt til vejledere og elever i midten af april.
Den første arbejdsdag møder eleverne kl. 09.00
Den uddannelsesansvarlige giver eleverne oplysninger om:
- Tavshedspligt
- Personlig fremtræden
- Arbejdstid
- ID-kort
- Flexregler
- Fysiske rammer
- Rygepolitik
- Information om den uddannelsesansvarliges rolle og praktikvejledernes rolle
- Gensidige forventninger til praktikforløbet
- Personaleforeningen
- Kaffe- og teordning
Den første uge taler du og eleven om gensidige forventninger, og du introducerer eleven til følgende:
- Afdelingsleder og kolleger
- De fysiske rammer
- Afdelingens mission, vision og opgaver
- Afdelingens værdier
- Intern adfærd
- Elevens praktikplan
- Samarbejdsrelationer
- Aabenraa.dk og Medarbejderportalen
- Elevens deltagelse i møder, kurser etc.
Den uddannelsesansvarlige giver eleverne en generel introduktion til Aabenraa Kommune; herunder organisationens opbygning 14 dage til tre uger efter tiltrædelse. Ved samme lejlighed introducerer en lønkonsulent eleven til ferieregler.
Læs om ledelsesgrundlag, MED og arbejdsmiljø, personalepolitiske værdier
Introduktionsforløbet bliver indledt med et oplæg af vicekommunaldirektøren om Aabenraa Kommunes organisation, Vækstplan, ledelsesgrundlag etc. Endvidere deltager eleverne i forskellige oplæg med oplægsholdere fra en række afdelinger, og de besøger enkelte institutioner med henblik på at høre om organisationens mange forskellige opgaver. Eleverne møder også tidligere elever og hører om deres karrievej.
Forløbet foregår ca. et halvt år inde i deres læringsforløb. Tidspunkt kan ændres år for år, da der skal tages hensyn til valgfag på skolen, der afholdes på forskellige tidspunkter. Programmet bliver koordineret og planlagt af to elever i løbet af efteråret.

Annette Havmand
Ledelseskonsulent