Børne- og Uddannelsesudvalget består af 7 medlemmer.

Udvalget holde et månedligt møde om tirsdagen.

Børne-, familie- og ungepolitik "Sund Opvækst"

Sund Opvækst er Aabenraa Kommunes sammenhængende børne-, familie- og ungepolitik. Sund Opvækst, der sætter rammen for arbejdet i Børn og Skole, har fokus på det gode liv for børn, unge og familier. Den opstiller en række ambitiøse mål for hvor og hvordan, der kan skabes de bedst mulige rammer for, at børn og unge kan lære, trives og udvikle sig. Politikken er styrende, retningsgivende og handlingsanvisende i forhold til beslutninger, prioriteringer og beskrivelser af det servicetilbud, kommunen tilbyder borgerne.

Børn og Unge-udvalget

Børn og Unge-udvalget er et selvstændigt udvalg der træffer afgørelse på børne- og ungeområdet. 

Børn og Unge-udvalget træffer afgørelser i sager vedrørende børn og unge, herunder anbringelse af børn uden for hjemmet uden forældremyndighedsindehaverens samtykke mv.

Børn og unge-udvalg består af to byrådsmedlemmer, der udpeges af byrådet, byretsdommeren i retskredsen samt to børnesagkyndige, der udpeges af statsforvaltningen.

Skolebestyrelser

Der skal oprettes en skolebestyrelse for hver folkeskole i kommunen.

Skolebestyrelsen afstikker retningslinjer for og fører tilsyn med den enkelte skoles virksomhed inden for de rammer, der er fastsat af byrådet.

Bestyrelsen godkender budget og undervisningsmidler, fastsætter ordensregler og har kompetence til at fastsætte principper for hele skolens virksomhed.

BUDGET

Børne- og Uddannelsesudvalget har et netto driftsbudget på ca. 1 mia. kr., der er fordelt på fagområderne

Dertil kommer budget til forvaltningens administrative personale (konto 6) på ca. 35 mio. kr., der er placeret under Økonomiudvalget.

Der er ca. 1.826 medarbejdere fordelt på fagområderne excl. selvejende institutioner

(kilde: HR-regnskabet 2016)

STYRING PÅ OMRÅDET

Dagtilbudsområdet

De forskellige dagtilbudstyper er underlagt forskellige styringsredskaber

Dialogbaseret aftalestyring (kommunale og selvejende institutioner)

I visionen for Aabenraa Kommune og den politiske aftale indgår, at kommunen skal have en decentral struktur med en decentral styreform, og at kompetence og ansvar skal lægges så tæt på brugere, ledere, medarbejdere og institutioner som muligt. Konkret betyder det, at Aabenraa Kommune ønsker central styring og decentral ledelse.

Derfor indføres aftalestyring, der bygger på, at politikerne fastlægger målene og budgettet for servicetilbuddene i kommunen, og at institutioner og forvaltningsenheder (i det efterfølgende kaldet aftalestyrede enheder) får et frit råderum indenfor dialogbaserede fastlagte mål samt økonomiske rammer.

(link -  )

Overordnet styring

• Kommunale - Aabenraa Kommune er driftsherre for den kommunale dagpleje og de kommunale daginstitutioner. Institutionerne er underlagt de almindelige regler om kommunens styrelse.
• Selvejende institutioner  -  Selvejende daginstitutioner er ikke en del af den kommunale forvaltning, men er selvstændige juridiske enheder, der drives på et privatretligt grundlag i form af en aftale med Byrådet. Aftalen kaldes en driftsoverenskomst.Med driftsoverenskomsten reguleres institutionens forhold, herunder de kommunale retningslinjer institutionen er underlagt, bl.a. dialogbaseret aftalestyring og gældende tildelingsmodeller.
• Private institutioner – Daginstitutioner kan efter dagtilbudsloven etableres og drives af en privat leverandør. Der stilles ikke krav til hvilke juridiske personer eller enheder, der kan etablere privatinstitutioner. Kommunen skal godkende den private leverandør, hvis denne lever op til de kvalitetskrav, der stilles til kommunale daginstitutioner. Kommunen fører tilsyn med institutionerne.
• Private passere - Fritvalgsordningen (private passere) følger af Dagtilbudsloven § 80 ”Kommunalbestyrelsen skal give forældre med børn i alderen 24 uger og indtil barnets skolestart mulighed for at vælge et økonomisk tilskud til privat pasning i stedet for at benytte en plads i et dagtilbud”.
  
  

Tildeling af budget

• Kommunale og selvejende - Der er godkendt tildelingsmodeller til dagplejeområdet og til kommunale og selvejende daginstitutioner. Fælles for de to modeller er hovedprincippet om, at ”pengene følger barnet”. Det vil sige, at der løbende sker regulering af budgetterne på baggrund af det faktisk indskrevne antal børn.
• Private institutioner – Private institutioner modtager fra kommunen et tilskud pr. barn optaget i privatinstitutionen, som er beregnet jf. dagtilbudsloven og fastsat ud fra objektive kriterier. Tilskuddet består af et drifts-, bygnings- og et administrationstilskud.
• Private passere – Der gives et tilskud til forældrene til betaling af de private passere. Dvs. at kommunen betaler ikke de private passere. Tilskuddet skal minimum svare til 75% af den billigste plads for et kommunalt tilbud, hvilket i Aabenraa Kommune er den kommunale dagpleje for 0-2 årige og børnehaver for 3-5 årige
  
  

Forældrenes egenbetaling

• Kommunale og selvejende – Forældrenes betaling for en plads i dagtilbud til børn i alderen 0 år til skolestart må højst udgøre 25% af de budgetterede bruttodriftsudgifter pr. plads.Der gives søskendetilskud til forældre med mere end et barn i dagtilbud eller SFO, og økonomisk og behandlingsmæssigt fripladstilskud efter fastsatte regler i Dagtilbudsloven.

• Private institutioner – Der er ingen loft over størrelsen af forældrebetalingen i private institutioner. Det er institutionen selv, der fastsætter taksten. Der gives søskendetilskud til forældre med mere end et barn i dagtilbud eller SFO, og økonomisk og behandlingsmæssigt fripladstilskud efter fastsatte regler i Dagtilbudsloven.

• Private passere – Kommunen udbetaler et tilskud til forældre, der har børn hos private passere. Dette tilskud giver forældrene videre til de private passere. De private passere har mulighed for selv at fastsætte en betaling fra forældrene ud over kommunens tilskud. Der gives søskendetilskud til forældre med mere end et barn i dagtilbud eller SFO, men der er ikke hjemmel i lovgivningen til at give friplads til børn hos private passere.
  
  

Anvisning af pladser

Alle børn fra 26 uger til skolestart har ret til at blive optaget i et dagtilbud. Kommunen er forpligtet til at stille pladser til rådighed.

• Kommunale og selvejende – Den kommunale pladsanvisning anviser pladser til kommunale og selvejende dagtilbud. Kommunale og selvejende dagtilbud indgår som led i kommunens forpligtelse til at levere det nødvendige antal pladser i dagtilbud til børn.
• Private institutioner – Den kommunale pladsanvisning kan ikke anvise pladser i private institutioner, og pladserne i private institutioner indgår ikke som led i kommunens forpligtelse til at levere det nødvendige antal pladser i dagtilbud til børn.
• Private passere – Den kommunale pladsanvisning kan ikke anvise pladser i private institutioner, og pladserne i private institutioner indgår ikke som led i kommunens forpligtelse til at levere det nødvendige antal pladser i dagtilbud til børn.
  
  

Skole- og undervisningsområdet

Dialogbaseret aftalestyring (kommunale skoler)

I visionen for Aabenraa Kommune og den politiske aftale indgår, at kommunen skal have en decentral struktur med en decentral styreform, og at kompetence og ansvar skal lægges så tæt på brugere, ledere, medarbejdere og institutioner som muligt. Konkret betyder det, at Aabenraa Kommune ønsker central styring og decentral ledelse.

Derfor indføres aftalestyring, der bygger på, at politikerne fastlægger målene og budgettet for servicetilbuddene i kommunen, og at institutioner og forvaltningsenheder (i det efterfølgende kaldet aftalestyrede enheder) får et frit råderum indenfor dialogbaserede fastlagte mål samt økonomiske rammer.

Overordnet styring

Styrelsesvedtægt folkeskolerne - I henhold til bestemmelserne i folkeskoleloven skal der i hver kommune være en vedtægt for styrelsen af kommunens skolevæsen. Vedtægten fastsættes af Byrådet efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelserne og samarbejdsudvalgene.

Styrelsesvedtægten skal indeholde de lokale bestemmelser om skolebestyrelsernes størrelse og arbejdsform mv., og samtidig skal det fremgå af vedtægten, hvilke beføjelser Byrådet har delegeret til bestyrelserne inden for folkeskoleområdet. Desuden skal vedtægten indeholde bilag, der beskriver de overordnede beslutninger, Byrådet har truffet vedrørende det lokale skolevæsen.

Til Styrelsesvedtægten hører et bilag der udarbejdes årligt, og som beskriver skolerne og den undervisning, der gives.

Tildeling af budget

• Folkeskoler - Der er godkendt en fordelingsmodel på Folkeskoleområdet. Hovedprincippet er, at ”pengene følger barnet”. Skolerne tildeles budget efter elevtallene pr. 5. september, og budgettet reguleres ikke for ændringer i elevtallet i løbet af året. Fordelingsmodellen fordeler de afsatte midler til folkeskolerne til undervisning, inklusion og bygningsdrift. Fordelingsmodellen sikrer skolerne et budget svarende til minimum 70 elever.
• Kommunal specialskole – Der er godkendt en tildelingsmodel til Fjordskolen. Princippet er, at skolen takstafregnes pr. elev hver måned. Der er tre takster på elever på Fjordskolen. Elever på Fjordskolen visiteres til skolen. Ca. 30% af eleverne på Fjordskolen kommer fra andre kommuner.
• Private skoler – Private skoler modtager tilskud fra Staten pr. elev på baggrund af 5. september elevtal. Aabenraa Kommune betaler Staten en lovfastsat takst pr. Aabenraa-elev der går på private skoler. Dvs. Aabenraa Kommune betaler ikke direkte til de private skoler.
  
  

Skolefritidsordning (SFO)

Alle skoler i Aabenraa Kommune har skolefritidsordninger (SFO), der kan benyttes af skolens elever.

SFO 1 er for elever i 0. – 3. årgang. Eleven kan være i SFO 1 efter undervisningen er slut og indtil SFO-en lukker, og der er mulighed for at tilkøbe morgenåbning. SFO 2 er et fritidstilbud for elever i 4. – 6. årgang. Omfanget af SFO-2 fastsættes af de enkelte skoler.

Indmelding i SFO sker gennem den centrale pladsanvisning.

Forældrenes betaling for en plads i SFO må højst udgøre 100% af de budgetterede bruttodriftsudgifter pr. plads.

Der gives søskendetilskud til forældre med mere end et barn i dagtilbud eller SFO, og økonomisk og behandlingsmæssigt fripladstilskud efter fastsatte regler i Dagtilbudsloven.

Børne- og Familieområdet

• Dialogbaseret aftalestyring (institutioner)

I visionen for Aabenraa Kommune og den politiske aftale indgår, at kommunen skal have en decentral struktur med en decentral styreform, og at kompetence og ansvar skal lægges så tæt på brugere, ledere, medarbejdere og institutioner som muligt. Konkret betyder det, at Aabenraa Kommune ønsker central styring og decentral ledelse.

Derfor indføres aftalestyring, der bygger på, at politikerne fastlægger målene og budgettet for servicetilbuddene i kommunen, og at institutioner og forvaltningsenheder (i det efterfølgende kaldet aftalestyrede enheder) får et frit råderum indenfor dialogbaserede fastlagte mål samt økonomiske rammer.

Overordnet styring

Børn og Familieområdet dækker det specialiserede sociale børneområde, hvor børn visiteres til en række forskellige indsatser, både i form af forebyggende indsatser og anbringelsesforanstaltninger.

I 2016 blev den nye styringsmodel, Aabenraa Modellen godkendt. Modellen sætter rammen for arbejdet i Børn og Familie.

I Aabenraa Modellen arbejdes der med, at sagsbehandlerne har et lavere antal sager, en nytænkt og fremskudt sagsbehandling, systematisk inddragelse af familien og netværket, en meget hyppigere opfølgning på sagerne samt et tæt tværsektorielt samarbejde.

Aabenraa Modellen er en arbejdsmetode, der tager udgangspunkt i evidensbaseret viden.

Ambitionen med Aabenraa Modellen er at skabe indsatser der har den bedst mulige virkning for udsatte børn, unge og familier. Indsatserne skal føre til en højere grad af inklusion i fællesskabet og give basis for, at børnene/de unge kan få et voksenliv med uddannelse og selvforsørgelse.

Målet er mere effektfulde indsatser, der skaber reelle positive forandringer for familierne

Tildeling af budget

Budgettet til Børn og Familie er delt op således

Institutioner/afdelinger under Børn og Familie

Institutionerne under Børn og Familie er takstfinansierede. Det betyder, at ud fra de budgettere omkostninger på de enkelte tilbud, bliver der beregnet en takst pr. enhed, f.eks. pr. døgnplads eller pr. forløb. Det vil sige, at institutionerne afregnes for den faktiske aktivitet.

Centrale midler

Størstedelen af budgettet til Børn og Familie står centralt, og bruges til at afregne både interne og eksterne institutioner for de indsatser der igangsættes.

Principperne for beregning af taksterne på Fjordskolen følger Rammeaftalen for det specialiserede socialområde for de 22 syddanske kommuner og Region Syddanmark. Taksterne skal dække alle udgifterne til tilbuddet, og danner ligeledes baggrund for beregningen af opkrævning ved salg af ydelser til andre kommuner.

Administration

Dækker udgifterne til myndighedsafdelingens medarbejdere.

I forbindelse med godkendelsen af budget 2017 blev der godkendt en investeringsstrategi for Aabenraa Modellen for perioden 2017 – 2020.

Investeringsstrategien betyder, at Børn og Familie tilføres 4 mio. kr. årligt til at styrke myndighedsområdet, og vi har netop ansat yderligere 6 nye socialrådgivere.

Til gengæld betyder investeringsstrategien at udgifterne til foranstaltninger og indsatser skal falde over de næste 4 år, således at udgiftsniveauet i 2020 vil være 8,9 mio. kr. lavere end i 2017, i alt et netto fald i udgifterne på 4,9 mio. kr.