Huskeliste ved behandling af aktindsigt
En oversigt over punkter, vi skal være opmærksomme på ved aktindsigter.
- Anvend korrekt regelsæt - det der er mest gunsigt for ansøger.
 - Vær opmærksom på frister for aktindsigt.
 - Ferie, sygdom og travlhed kan ikke i sig selv begrunde, at man ikke besvarer en aktindsigt inden for tidsfristen.
 - Anmodninger fra journalister fra et massemedie skal behandles hurtigt.
 - Der kan anmodes både skriftligt og mundtligt. Ved mundtlig anmodning har vi pligt til at notere denne ned.
 - Ansøger skal aldrig begrunde sin ansøgning.
 - Det er god skik at sende en kvittering ved modtagelse af skriftlig aktindsigtsanmodning.
 - Indtænk meroffentlighedsprincippet (offentlighedsloven § 14).
 - Ansøger har krav på klagevejledning, hvis der ikke gives fuldt ud medhold.
 - Ansøger har mulighed for særskilt at klage over lang sagsbehandlingstid.
 - Ansøger kan godt få det samme materiale udleveret flere gange - men der kan opkræves betaling, hvis man tidligere har fået udleveret det samme materiale.
 - Børn kan også søge om aktindsigt.
 
Du kan altid kontakte Byråds- og Direktionssekretariatet ved juridiske eller administrative spørgsmål.
                                Jura (BDS)
                            Claus Hansen
Chefjurist
Jura (BDS)
                            Sara Lund Mathiesen
Jurist