Tømning af Grønningen – tag gratis inventar med til din arbejdsplads
Plejehjemmet Grønningen på Grønnevej 42 står foran nedrivning, og nu skal det sidste inventar tømmes – alt kan hentes gratis af kommunale arbejdspladser, der kan bruge det.

Efter beboernes flytning til det nye plejehjem på Grønnevej 32 er de gamle bygninger på Grønningen nu klar til at blive revet ned. Kun den nyeste fløj mod øst – Bella Vista – bevares og indrettes med faciliteter til hjemmeplejen.
Inden nedrivningsfirmaerne kommer på besigtigelse, skal bygningerne dog tømmes for det sidste inventar. Her er stadig meget brugbart udstyr og møblement, som nu tilbydes gratis til andre kommunale enheder.
Blandt inventaret findes:
- Industrivaskemaskiner og tørretumblere
- Opvaskemaskiner, almindelige vaskemaskiner og tørretumblere
- Indbygningsovne og stort varmeskab
- Garderobeskabe, møbler, postkasser, lamper – og endda et maleri
Inventaret har været i brug helt frem til 1. april 2025, hvor bygningen midlertidigt husede ukrainske flygtninge.
Klik ind på Byttebørsen for at se det fulde overblik, og kontakt os hurtigst muligt for at aftale afhentning. Frist for afhentning er fredag 2. maj 2025.