Gå til hovedindhold

Ofte stillede spørgsmål

Svar på ofte stillede spørgsmål om brug af kunstig intelligens

Indhold

    Her kan du finde svar på nogle af de ofte stillede spørgsmål om brug af kunstig intelligens

    Fandt du ikke svar på dit spørgsmål, eller har du selv nogle gode råd til brug af kunstig intelligens, som du gerne vil dele, så er du velkommen til at skrive til kommunikation@aabenraa.dk.  

    Ofte stillede spørgsmål

    Generativ kunstig intelligens (KI) er en teknologi, der skaber indhold som tekst og billeder ved at forstå mønstre i eksisterende data. Indhold og svar skabt af KI er produkter af en sandsynlighedsberegning og ikke i sig selv fakta. Kunstig intelligens kan bruges til ideudvikling, analyser, sammenfatninger, dele af sagsbehandling, programmering, oversættelser og meget andet.

    Et ofte benyttet program er ChatGPT, der kan skrive tekst, som ligner noget, en person kunne have skrevet.

    Du må gerne bruge din arbejdsmail (@aabenraa.dk) til at oprette dig som bruger på hos en udbyder af kunstig intelligens. Husk dog at lave et unikt og stærkt password. Du kan læse mere om sikre passwords Du kan læse mere om sikre passwords her.

    Mange vælger i stedet at oprette en særlig mailkonto, f.eks. en Gmail-konto, som de så bruger, når de logger på en tjeneste som ChatGPT.

    Nej. Du må ikke dele tavshedsbelagte oplysninger.

    Det vil sige, at du ikke må indtaste personoplysninger, eksempelvis navne, adresser, CPR-numre. Du må heller ikke dele andre fortrolige, forretningskritiske og følsomme oplysninger med offentligt tilgængelige tjenester.  

    Du kan læse mere om databeskyttelsesreglerne via linket her: Link til informationer om GDPR i Aabenraa Kommune.

    En prompt er den korte besked, spørgsmål eller instruktion, der gives til generativ kunstig intelligens for at guide den i at skabe et ønsket indhold i form af tekst og billeder. Læs mere om gode prompts her.

    En video med eksempler på, hvordan man prompter, kommer snart her på siden.

    Automatiske afgørelser eller vurderinger kan være en overtrædelse af databeskyttelsesreglerne. Derfor må du ikke lade generativ kunstig intelligens træffe afgørelser for dig, men du må gerne benytte værktøjet som hjælp i dit arbejde.

    Termen generativ, i forbindelse med kunstig intelligens, refererer til evnen til at generere nyt indhold. Generative modeller er designet til at skabe output, såsom tekst, billeder eller lyd, baseret på mønstre og information, de har lært fra træningsdata. Disse modeller er i stand til at generere indhold, der ikke nødvendigvis er en direkte replikation af inputdata, men snarere en kreativ skabelse baseret på de mønstre og strukturer, de har opfanget.

    Du må ikke genbruge adgangskoder, da det øger risikoen for misbrug af din konto.