Sociale medier
Bidrag til kommunens sociale profiler, eller få hjælp til oprettelse af nye Facebook-sider.
Oprettelse af Facebook-side
Facebook kan være en god og effektiv kommunikationskanal. Men også ressourcekrævende. Tag kontakt til Kommunikation inden du opretter en Facebook-side til din arbejdsplads. Nedenfor finder du relevante dokumenter, du kan læse for at komme godt fra start med en ny Facebook-side. Alle nye Facebook-sider skal oprettes af Kommunikation.
Bidrag til kommunens Facebook-side
Vi har brug for input fra jer! Oplever I hyggelige, søde, spændende eller skøre ting i hverdagen, som kunne være sjove at dele med borgerne i kommunen, så send en mail til kommunikation@aabenraa.dk. Planlægger I aktiviteter i institutionen eller afdelingen, så inviter vores Facebook-redaktør og/eller journalist med til arrangementet.
Kommunen på LinkedIn
LinkedIn er et fagligt netværk, hvor vi som kommune deler indhold, der profilerer Aabenraa Kommune som organisation og som arbejdsplads målrettet professionelle/fagpersoner eller jobsøgende. Er du på LinkedIn, bliver vi glade, hvis du har lyst til at hjælpe med at sprede kommunens opslag ved at like, kommentere eller dele.
Instagram - et billeddelingsmedie
Aabenraa Kommune bruger Instagram som led i profileringen af kommunen som værende et godt sted at bo. Vi profilerer kommunen ved at vise æstetisk smukke billeder af omgivelserne – vand, strand og land.
Annoncering
Annoncering på de sociale medier er effektivt og billigt i forhold til annoncering i de traditionelle medier såsom aviserne, tv og radio. Kontakt Kommunikation, hvis du vil vide mere.
Tips til videoer
Kom godt fra start, når du skal lave en video til de sociale medier.
Procedure ved nævnelse af medarbejdere
Desværre oplever vi indimellem, at medarbejdere uønsket omtales ved navn på de sociale medier. Her følger nogle generelle retningslinjer til, hvordan vi anbefaler at håndtere en sådan situation.
Vejledning til Facebook-administratorer
Aabenraa Kommune har udarbejdet en vejledning, som beskriver rammerne for de medarbejdere, der ønsker at administrere kommunale Facebook-sider.