Brug af opgaver
Lad kandidaten komme på banen med en opgave.
Det kan være en god idé at lade kandidaten præsentere en opgave til samtalen. I Aabenraa Kommune anvendes opgaver især ved ansættelse af ledere eller medarbejdere i nøglepositioner. Styrken ved en opgave er, at kandidaten hurtigt kommer på banen, og I får et indtryk af, hvordan kandidaten griber en realistisk opgave an.
Den gode opgaver er realistisk og giver indblik i kandidatens arbejdsmetode
Du kan selv udarbejde opgaven med baggrund i en virkelig problemstilling - måske den nye medarbejders første større opgave. For at I kan sammenligne kandidaterne er det vigtigt at:
- Opgavebeskrivelsen giver alle kandidaterne et fælles fundament for at løse opgaven.
- Opgaven afdækker de ønskede kompetencer.
- Opgaven er kort og præcist beskrevet og let at forstå.
Du kan sætte nogle rammer, som kandidaten kan spille op ad, ved at lave en kort casebeskrivelse med relevant baggrundsinformation og bilag for eksempel en rapport, en fagartikel, en strategi, politik, bekendtgørelse eller lignende.
Informer om opgaven på forhånd
I Aabenraa Kommune informeres kandidaten på forhånd om brug af opgave ved en rekruttering. Du kan gøre det i job- og kompetenceprofilen eller til første samtale.
Det anbefales, at kandidaten får 30 – 45 minutters forberedelse umiddelbart før samtalen. Det giver på den ene side mulighed for forberedelse og på den anden side lægges et vist pres på kandidaten. Til præsentationen ved samtalen afsættes typisk 10 minutter og 30 min. til forberedelse af casen.
Personaleafdelingen er gerne behjælpelig med sparring i forhold til at udarbejde en opgave ved ansættelse af ledere.
Har du spørgsmål, så kontakt rekrutteringsteamet
E-mail: rekrutteringsteamet@aabenraa.dk
Telefon: 7376 6334
Ved rekruttering af leder
Annette Havmand
Ledelseskonsulent