Gå til hovedindhold

To samtaler

Ved ansættelse af ledere på niveau 2 og 3 kan der gennemføres to samtaler.

Indhold

    Første samtale

    Første samtale fungerer som en indledende screening og varer ca. en time. Herefter udvælges de to-tre kandidater, som går videre til anden samtale.

    Anden samtale

    Anden samtale varer ca. en time og kan suppleres med en case, som kandidaten får tid til at forberede. Formålet er at give et mere nuanceret indtryk af kandidaterne og deres kompetencer.

    Det er vigtigt, at kandidaten får et så præcist billede som muligt af jobbet også af eventuelle kritiske eller særligt udfordrende forhold. Det giver kandidaten det bedste grundlag for at vurdere, om stillingen er det rette match

    Forberedelse af anden samtale
    Når I har gennemført første samtale, har I et indtryk af kandidaterne. Måske har I også allerede en fornemmelse af stærke sider og mulige udfordringer for de enkelte kandidater. Disse indtryk kan bruges i forberedelsen til anden samtale, men det er vigtigt ikke at låse sig fast på en bestemt opfattelse endnu.

    Forberedelsen til anden samtale indeholder:

    • Personprofil: Udarbejdes af konsulent fra Personaleafdelingen og præsenteres inden anden samtale. Læs mere om konsulentbistand fra Personaleafdelingen her
    • Referencer: Indhentes af ansættende leder inden anden samtale
    • Case: Eventuel case forberedes før samtalen.
    • Interviewguide: Udarbejdes med afsæt i første samtale og personprofil. Brug gerne et prioriterings- og vurderingsskema til en systematisk vurdering af kandidaterne og til at målrette spørgsmål til den enkelte kandidat.

    Forventninger til løn
    I bør allerede i forbindelse med første samtale drøfte lønnen indgående nok til, at I føler jer nogenlunde sikre på, at enderne kan mødes. Den egentlige lønforhandling finder først sted bagefter.

    Organisation og ledelse

    Annette Havmand

    Ledelseskonsulent

    Skelbækvej 2, 6200 Aabenraa

    Telefon : 4573767162

    Mobil : 4551512338

    E-mail :ahav@aabenraa.dk