Gå til hovedindhold

Vær med til Europaparlamentsvalget den 9. juni 2024

Kunne du tænke dig at være med på valgdagen 9. juni 2024?

Indhold

    Vi mangler valgsekretærer til valgdagen søndag den 9. juni 2024.

    Er du god til at samarbejde og have overblik? Så er det lige præcis dig, vi mangler.

    Alle 18 valgsteder i Aabenraa Kommune er bemandet med politisk udpegede valgstyrere og tilforordnede vælgere. Som valgsekretær er det din opgave at bistå valgstyrerne og de tilforordnede vælger på valgstedet.

    Valgsekretæren er med til at løfte en stor og vigtig opgave, der kræver godt fællesskab og samarbejde på valgstedet.

    Som valgsekretær har du det praktiske ansvar på valgstedet. Du får god hjælp af IT, der sørger for alt det tekniske udstyr er klar og virker, ligeledes kommer Driftsenheden og sætter stemmebokse op på valgstedet.

    Som valgsekretær skal du blandt andet sørge for indretning af valglokalet med plakater mv. og oplæring af valgstyrerne og de tilforordnede vælgere i brug af den digitale valgliste. I løbet af valgdagen vil det også være din opgave at hjælpevælgere, der ikke medbringer deres valgkort.

    Valgsekretæren og en eventuel tælleansvarlig leder optællingen, når valget er afsluttet.

    Valgsekretæren deltager også i fintællingen efter valget.

    Inden valgdagen vil der være mulighed for undervisning om din rolle som valgsekretær og en legestue, hvor du selv kan øve dig i valgsystemets testmiljø. IT tilbyder også undervisning i legestuen.

    Der vil være fuld forplejning på valgstedet og du vil modtage løn efter bestemmelserne i din overenskomst.

    Du skal forberede dig på en lang, men også festlig og hyggelig dag. Der vil naturligvis være tid til pauser, men du kan ikke forlade afstemningsstedet i løbet af dagen.

    Hvis du synes det lyder spændende, er du meget velkommen til at kontakte Kis Æbeløe (7345) eller Sara Lund Mathiesen (6230) eller skrive en mail til valg@aabenraa.dk