Nyt system til bestilling og design af tryksager
Aabenraa Kommune og TopTryk/LaserTryk har indgået en flerårig aftale om tryksager, og som en del af aftalen, er det bygget et nyt system, der fremover skal bruges til bestilling af tryksager. Systemet erstatter den bestillingsportal, der tidligere har været brugt til at bestille tryksager.
Du skal bruge det nye system, når du eksempelvis skal bestille visitkort, foldere, flyers, postkort, hæfter, roll-ups, plakater og lignende.
Udover muligheden for at bestille tryksager, er der i det nye system også mulighed for at designe dine egne tryksager. Det betyder, at du i mange tilfælde fremover ikke behøver at indkøbe eksterne grafikere til at opsætte en lang række tryksager.
Du designer dine egne tryksager, ved at bruge de forhåndsdefinerede skabeloner, der findes i det nye system. Alle skabeloner er designet, så de følger Aabenraa Kommunes designmanual. På nuværende tidspunkt er det ikke alle tryksager, hvor der er mulighed for benytte skabeloner, men det ændrer sig, da der løbende tilføjes nye skabeloner. Med tiden bliver der skabeloner tilgængelige inden for både SPOR 1 og SPOR 2 i designmanualen.
For at få adgang til systemet, skal du oprettet dig som bruger. Hvis du har haft en profil på den gamle bestillingsportal, skal du stadig oprette dig som ny bruger i dette system, da brugerprofiler i den gamle portal ikke kan bruges i det nye system.
Du kan læse mere om hvordan du bruger systemet, og hvordan du opretter dig som bruger, på den nye underside på Medarbejderportalen, som du finder ved at klikke på linket her: Link til underside.