Gå til hovedindhold

Arbejdsulykker

En arbejdsulykke er en pludselig, uventet og skadevoldende hændelse, som sker i forbindelse med arbejdet, og som medfører personskade.

  • Læs op

Indhold

    Arbejdsulykker, stikskader og brilleskader

    Hvad er forskellen på en APV, nærved-ulykke og arbejdsulykke?

    APV

    Der står en stor kasse med bøger oppe på en reol. Kassen står ude på kanten af den øverste hylde. Medarbejderen går fordi og tænker, at der er stor risiko for kassen falder ned fra reolen. Han tager kassen ned og sætter den på gulvet. Derefter laver han en APV i SafetyNet.

    Nærved-ulykke

    Der står en stor kasse med bøger oppe en reol. Kassen står ude på kanten af den øverste hylde. Idet medarbejderen går forbi, falder kassen med bøger ned fra reolen lige bag ham. Medarbejderen bliver forskrækket, men bliver heldigvis ikke ramt af kassen. Medarbejderen fortæller sin leder eller arbejdsmiljørepræsentant, hvad der er sket. Sammen indberetter de en nærved-ulykke i SafetyNet.

    Arbejdsulykke

    Der står en stor kasse med bøger oppe en reol. Kassen står ude på kanten af reolen. I det medarbejderen går forbi, falder kassen med bøger lige ned i hovedet på ham. Medarbejderens briller ryger hen af gulvet, og han bliver ramt i hovedet af flere bøger. Medarbejderen fortæller sin leder eller arbejdsmiljørepræsentant om hvad der er sket. Sammen indberetter de en arbejdsulykke og en brilleskade i SafetyNet.

    Én arbejdsulykke er i teorien en arbejdsulykke for meget. God og effektiv ulykkesforebyggelse forudsætter, at I kender alle grundene til, at ulykken skete.
    Arbejdsmiljøgruppen kan bruge Arbejdstilsynets værktøj til analyse af ulykker. Dialogmetoden hjælper med at afdække baggrunden for ulykken og finde ud af, hvor sikkerheden skal forbedres for at undgå, at ulykken sker igen.
    Du kan se og printe Arbejdstilsynets værktøj her
    I SafetyNet under den røde fane med A-skade finder du også et analyseredskab som arbejdsmiljøgruppen med fordel kan bruge for at forebygge at lignende ulykker sker igen.
    SafetyNet kan hjælpe arbejdsmiljøgruppen med at samle alle handlingsplaner og dokumentation et sted.

    Arbejdsskadelovens § 15 giver mulighed for, at få betalt udgifter til helbredende behandlinger i forbindelse med en arbejdsulykke. Det kan fx være behandling hos en:

    • Læge
    • Fysioterapeut
    • Kiropraktor
    • Massør

    Der kan være behandlingsformer, der kræver en henvisning fra din egen læge. Behandleren skal have overenskomst med sygesikringen.
    Behandling dækkes kun så længe behandlingerne har en helbredende og ikke kun lindrende virkning.
    Bevilling til behandling gives for tre måneder af gangen. Har du behov for flere behandlinger skal din behandler sende en mail til Personalekontoret med faglig dokumentation for, hvorfor bevilling til behandling bør forlænges. Bevilling til behandling vil blive sendt i din e-boks.

    Har du brug for en bevilling til behandling, kan du kontakte:

    MED- og arbejdsmiljøteamet: 7376 7163 eller 7376 7756

    Du kan også skrive en mail til arbejdsskader@aabenraa.dk  

    Når der er sket en arbejdsulykke på arbejdspladsen, har arbejdsgiveren pligt til at anmelde ulykken. Anmeldelse skal ske så hurtigt som muligt og senest 10 dage efter ulykkesdagen, hvis

    • der har været en eller flere sygefraværsdage ud over ulykkesdagen eller
    • der forventes at blive et erstatningskrav jævnfør arbejdsskadesikringsloven

    Det er arbejdsmiljøgruppen, der anmelder arbejdsulykken i SafetyNet.

    Se mere om tidsfrister for anmeldelser af arbejdsulykker her

    Det er vigtigt, at der i beskrivelsen er tydelig sammenhæng mellem personskade, hændelsesforløbet og påvirkningen. En grundig beskrivelse gør anmeldelsen bedre, og den efterfølgende sagsbehandling bliver lettere. Det er vigtigt, at det fremgår af anmeldelsen, hvornår du er blevet oplyst om hændelsen, hvis datoen for anmeldelse er overskredet på de 14 dage. Derfor er det vigtigt, at I bruger følgende hjælpespørgsmål:

    • Hvornår fik arbejdsgiver (leder/AMR) kendskab til selve hændelsen?
    • Hvordan skete skaden?
    • Hvad var årsag til at skaden skete?
    • Hvad skete der med medarbejderen?
    • Hvilke påvirkning/gener/symptomer har medarbejderen fået som følge af hændelsen?
    • Hvor på kroppen blev medarbejderen skadet?
    • Hvad gjorde at medarbejderen oplevede smerte?
    • Forventer medarbejderen eller lægen, at hændelsen giver varige gener samt hvilke gener er der tale om?

    Er anmeldelsesfristen overskredet kan den tilskadekomne risikere at få sagen afvist.
    Det er derfor afgørende, at der sker anmeldelse i SafetyNet inden for fristen, uanset om det registreres som arbejdsulykke, nær-ved ulykke eller krænkende handling.

    Når en arbejdsskadesag anmeldes, bliver den behandlet af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Her er opgaven at indsamle informationer, vurdere og træffe afgørelser i arbejdsskadesager efter arbejdsskadeloven. 

    Her kan du læse, hvordan en arbejdsskadesag forløber fra anmeldelse til afslutning.

    Sagsbehandling i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring i sager om stress og depression

    Sagsbehandling i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring i sager om fysiske sygdomme

    Kvikguide for forebyggelse og håndtering af stikskader i Aabenraa Kommune

    Forebyggelse af stikskade

    Det er sikre arbejdsrutiner, der forebygger stikskader! Arbejdet bør derfor planlægges, tilrettelægges og udføres, så det er så sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt som muligt. I bør bl.a. være opmærksomme på følgende: 

    •    Skarpe instrumenter må ikke overføres fra hånd til hånd

    •    Brugte kanyler og instrumenter må ikke adskilles med fingrene. Ved behov kan kanyleboksens funktion anvendes til dette

    •    Beskyttelseshætter må ikke sættes tilbage på kanyler efter brug

    •    Kanyler og andet skærende eller stikkende engangsudstyr skal kasseres straks efter brug i godkendt brudsikker beholder; det vil sige i en kanyleboks
     
    •    Kanylebokse skal placeres så tæt som muligt på det sted, hvor proceduren foregår

    •    Kanylebokse må ikke fyldes helt op, men skiftes ud når de er cirka 3/4 fyldt.

    Håndtering af stikskader - førstehjælp ved stikuheld 

    Bemærk! På de enkelte arbejdspladser kan der være lokale retningslinjer om uheld, der indebærer risiko for smitte via blod eller kropsvæsker. 

    1.    Tilstræb fortsat blødning, men fremprovoker ikke blødning, hvis det ikke bløder spontant. 

    2.    Vask grundigt med vand og sæbe, skyl under rindende vand og tør huden.

    3.    Desinficer området 2 gange med egnet desinfektionsmiddel. Lad huden tørre mellem hver desinfektion.

    4.    Kontakt Læge- og Skadevagt på telefon nr. 7011 0707 om fremmøde på Skadestuen/Fælles Akut Modtagelse (FAM) på Sygehus Sønderjylland, Kresten Philipsens Vej 15, 6200 Aabenraa. 

    Der vil du modtage rådgivning og vurdering af smitterisikoen samt få information om den videre behandling og opfølgning. Postexpositionsprofylakse (PEP) bør eventuelt påbegyndes hurtigst muligt og helst indenfor få timer efter uheldet. Der er opfølgning efter 1 måned, 3 måneder og 6 måneder. Se folder STIKSKADE information.

    5.    Anmeld arbejdsulykken til din arbejdsmiljøgruppe efter anvisningerne på din arbejdsplads.

    6.    Forebyg, at den samme ulykke sker igen.

    For Social og Sundhed gælder, at den generelle procedure ligger på VAR,
    https://www.varportal.dk/portal/procedure/9632/18

    Infektionshygiejne - Personaleopfølgning efter stikskade - Uheld med humanbiologisk materiale 

    Kilde: AT-vejledning 10.1.1 om Stik- og skæreskader

    Brilleskader er omfattet af Arbejdsskadesikringsloven, hvorfor arbejdsgiver afholder udgifter til køb af erstatningsbrille af samme art og kvalitet, hvis brillen er blevet ødelagt i forbindelse med arbejdet. Anmeldelsen oprettes i SafetyNet som ”Brilleskade”.

    Arbejdsmarkedets Erhvervssikring fastsætter hvert år en takst for hvor meget arbejdsgiver højst skal refundere til stel. Udgifter til glas dækkes fuldt ud.

    Når der bliver anmeldt en brilleskade i SafetyNet er det muligt for AMR eller leder at sende en optikererklæring til skadelidte med det samme. Derved kan man hurtigt påbegynde reparation eller køb af ny brille. Det er optikeren, der vurderer, om brillen kan repareres. Optikererklæringen samt kvitteringen for den ødelagte brille sendes til Personalekontoret. Når man har modtaget erstatningsbrillen og betalt fakturaen for brillekøbet/-reparationen indsendes dette ligeledes til Personalekontoret.

    Mail sendes til: arbejdsskader@aabenraa.dk

    For at medarbejderen ikke bliver overkompenseret, skal der fratrækkes evt. tilskud fra fx Sygeforsikring Danmark eller anden privattegnet forsikring inden refusion. Derfor er det nødvendigt, at medarbejderen selv lægger ud i første omgang. Refusionen vil hurtigst muligt blive overført til medarbejderens NEM-konto efter modtagelse af dokumentation.

    Der vil kunne indgås aftale om betaling via EAN, men det forudsætter at den ødelagte brille er under 1 år og at medarbejderen IKKE modtager tilskud fra Sygeforsikring Danmark eller anden privattegnet forsikring. I disse tilfælde skal det aftales særskilt med Personalekontoret.

    Den ødelagte brille skal opbevares, indtil sagen er afsluttet.

    Tryk her for at komme til Arbejdsmarkedets Erhverssikrings information om refusion af udgifter til brilleskader.