Gå til hovedindhold

Arbejdspladsvurdering (APV)

En ArbejdsPladsVurdering (APV) skal sikre, at der med jævne mellemrum bliver sat fokus på både det psykiske og fysiske arbejdsmiljø.
En APV skal være systematisk, dokumenteret og forebyggende.
Arbejdsmiljøloven stiller krav om, at arbejdet skal planlægges og tilrettelægges forsvarligt.

Indhold

    APV'en er et redskab til at få styr på arbejdsmiljøet. 
    APV handler om at kortlægge arbejdsmiljøet, udpege de områder, hvor der er behov for en indsats, og lægge en plan for, hvordan man vil forbedre arbejdsmiljøet på disse områder.
    APV'en skal ajourføres, når der sker ændringer i arbejdet, arbejdsmetoder og arbejdsprocesser m.v., som har betydning for arbejdsmiljøet.
    APV'en skal være skriftlig eller i elektronisk form, så både medarbejdere og ledelse kan se resultaterne og holde øje med, om der bliver fulgt op på problemerne.

    I Aabenraa Kommune har ansatte mulighed for at udarbejde løbende APV, hvor IT-værktøjet SafetyNet kan anvendes af alle ansatte.

    Trivselsundersøgelsen gennemføres hvert 2. år som en del af APV, hvor det psykiske arbejdsmiljø kortlægges.

    En kemisk risikovurdering er en vurdering af, om der er medarbejdere, der arbejder med eller kan blive udsat for farlige stoffer og materialer. Den sker som en vurdering af, om den farlige kemi, herunder arbejdsprocesser, udgør en risiko for  sikkerhed og sundhed.

    Arbejdsmiljøgruppen skal vurdere, om der er risiko for, at medarbejderne kan blive udsat for farlig kemi og arbejdsprocesser, hvori der kan udvikles farlig kemi.

    I skal udarbejde en produktliste med de produkter, som I bruger sammen med de tilhørende sikkerhedsdatabladene. Produktlisten og sikkerhedsdatablade skal fremgå i en mappe (som kan være både fysisk eller elektronisk) og være tilgængelig for medarbejderne. Medarbejderne skal være informeret om mappens placering og om, hvordan mappen er opbygget.

    Den kemiske risikovurdering skal være skriftlig og laves for arbejdsprocessen. Den kemiske risikovurdering gennemføres i lighed med den almindelige arbejdspladsvurdering (APV) minimum hvert 3 år, eller når der er nye produkter, ændrede arbejdsprocesser eller nye arbejdsmedicinske undersøgelser.

    TRYK HER for at læse "Kvikguide til kemisk risikovurdering i Aabenraa Kommune"

    TRYK HER for at hente "APV - tjekliste til kemisk risikovurdering"

    Opbevarer I udgangsstoffer til eksplosivstoffer kan I på Sikkerhedsstyrelsens hjemmeside finde gældende regler for opbevaring. Indenfor vores opgaveportefølje vil det primært dreje sig om blegemidler indeholdende brintoverilte samt en række gødningsstoffer. Hele listen af udgangsstoffer kan ligeledes læses på hjemmesiden.

    De, der har tilladelse til at indføre, erhverve, besidde og anvende udgangsstoffer til eksplosivstoffer, har pligt til at opbevare kemikalierne forsvarligt.

    Det fremgår af paragraf 5 i bekendtgørelse 956 af 28/04/2014 om udgangsstoffer til eksplosivstoffer, at kemikalierne skal opbevares i et aflåst lokale, skab eller bygning, så kemikalierne er utilgængelige for uvedkommende. Nøgler til opbevaringslokaler eller -skabe skal også opbevares forsvarligt og utilgængeligt for uvedkommende.

    Tryk her for at komme til Sikkerhedsstyrelsens hjemmeside.

    Alle arbejdsmiljøgrupper sikrer, at der udarbejdes kemisk risikovurdering for de omfattede produkter for derved at sikre at STOP princippet bruges - Substitution, Tekniske foranstaltninger, Organisatoriske foranstaltninger og Personlige værnemidler. Læs meget mere om kemisk risikovurdering på Medarbejderportalen og på Arbejdstilsynets hjemmeside.

    Det er lovpligtigt at udarbejde APV for gravide og ammende

    • Leder er jf. arbejdsmiljøloven ansvarlig for at udarbejde en APV for gravide og ammende, så snart lederen er bekendt med graviditeten.
    • Leder sender via SafetyNet APV for gravide og ammende, hvorefter medarbejder udfylder tilsendte skema.
    • Efterfølgende skal leder og den gravide medarbejder i samarbejde lave en handlingsplan for eventuelle problemstillinger i APV’en. Handlingsplanen gemmes i SafetyNet og kan findes frem og redigeres ved senere opfølgning.

    Hvis leder vurderer, at der er risiko for negativ indvirkning på graviditeten eller amningen, skal lederen foretage sig følgende i prioriteret rækkefølge:

    • Sørge for tekniske foranstaltninger eller ændret indretning af arbejdsstedet, eller hvis det ikke er tilstrækkeligt elle muligt
    • Ændre i planlægningen og tilrettelæggelsen af arbejdet, eller hvis det ikke er tilstrækkeligt eller muligt

    Gravide må maksimalt udføre natarbejde én gang om ugen. Dette inkluderer også rådighedsvagter.

    Tjenesten omlægges hurtigst muligt og senest 14 dage efter kendskab til graviditeten.

    Der er IKKE hjemmel til aftale-fravigelse af denne beskyttelsesregel.

    Eksempler på problemstillinger i borgerens hjem

    • Dårlige adgangs- og pladsforhold
    • Dårlige arbejdsstillinger som foroverbøjet krop og vrid
    • Uhensigtsmæssige løft af udstyr (og patienter)
    • Mangel på kompetencer eller opbakning
    • Ringe kommunikation og samarbejde
    • Rygning og husdyr

    Løsningen kan fx være

    • Mere ergonomisk og faglig oplæring
    • Tydelige krav til indretning og adgangsforhold
    • Bedre samarbejdsstruktur med tydelig fordeling af ansvar og opgave
    • Lettere tilgængelige hjælpemidler
    • Udvikle den vanskelige samtale
       

    Du kan læse mere på Arbejdsmiljøweb

    Læs og print vejledningen "At arbejde i borgers hjem"

    I forbindelse med APV-arbejdet skal arbejdsmiljøgruppen vurdere, om sygefraværet er rimeligt, og om der er forhold i arbejdsmiljøet, som har betydning for fraværet.

    Hvordan vurderer man sygefraværet? Det kan I fx gøre ved: 

    • At analysere sygefraværet på baggrund af afdelingen statistik over sygefravær. Fx ved at dele det op i langtidsfravær og korttidsfravær. En målrettet indsats i forhold til langtidssyge medarbejdere kan ændre det samlede fravær drastisk.
    • At vurdere, om der er forhold i arbejdsmiljøet, der kan medvirke til sygefraværet. Er medarbejderne mere fraværende, når de arbejder med nogle bestemte opgaver eller i nogle bestemte afdelinger? Det kan være tegn på, at der skal sættes ind i arbejdsmiljøet. 
    • At tage samtaler med medarbejdere, der har været fraværende og høre deres vurdering af arbejdsmiljøets betydning. 

    Hvis arbejdsmiljøet har indflydelse på sygefraværet, skal det behandles i den videre arbejdspladsvurderingsproces.

    Se mere om forebyggelse og håndtering af sygefravær.

    Formål med APV er:

    • At sikre et sundt og sikkert arbejdsmiljø både fysisk og psykisk
    • At hindre arbejdsskader
    • At hindre unødig nedslidning
    • At beskytte den enkelte medarbejder

    I kan skabe øget trivsel og et bedre arbejdsmiljø med APV, sørg gerne for at:

    • prioritere arbejdet med arbejdsmiljø
    • ledelse og medarbejdere deltager aktivt og konstruktivt i arbejdet
    • afsætte god tid til arbejdet
    • have tilstrækkelig viden og færdigheder.

    Hvad siger Arbejdsmiljøloven?

    Alle virksomheder med ansatte skal ifølge loven udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). Det er arbejdsgiverens ansvar, og medarbejderne skal inddrages i processen. Det er lovpligtigt at lave APVér mindst hvert 3. år. I Aabenraa Kommune er det besluttet, at der skal laves løbende APVér.

    Se mere på Arbejdstilsynets hjemmeside.

    APV for gravide og ammende

    En arbejdsgiver skal – når han/hun bliver bekendt med, at en medarbejder er gravid eller ammer – sørge for, at det i arbejdspladsvurderingen vurderes, om der er en risiko for, at medarbejderen er udsat for påvirkninger, der kan indebære en fare for graviditeten eller amningen.

    Arbejdsgiverens beslutning om, at en gravid eller ammende kan udføre en bestemt arbejdsopgave, skal derfor træffes i sammenhæng med hendes konkrete arbejdsforhold.

    Læs Arbejdstilsynets vejledning om gravide og ammende 

    APV

    Der står en stor kasse med bøger oppe på en reol. Kassen står ude på kanten af den øverste hylde. Medarbejderen går fordi og tænker, at der er stor risiko for kassen falder ned fra reolen. Han tager kassen ned og sætter den på gulvet. Derefter laver han en APV i SafetyNet.

    Nærved-ulykke

    Der står en stor kasse med bøger oppe en reol. Kassen står ude på kanten af den øverste hylde. I det medarbejderen går forbi, falder kassen med bøger ned fra reolen lige bag ham. Medarbejderen bliver forskrækket, men bliver heldigvis ikke ramt af kassen. Medarbejderen fortæller sin leder eller arbejdsmiljørepræsentant, hvad der er sket. Sammen indberetter de en nærved-ulykke i SafetyNet.

    Arbejdsulykke

    Der står en stor kasse med bøger oppe en reol. Kassen står ude på kanten af reolen. Idet medarbejderen går forbi, falder kassen med bøger lige ned i hovedet på ham. Medarbejderens briller ryger hen af gulvet, og han bliver ramt i hovedet af flere bøger. Medarbejderen fortæller sin leder eller arbejdsmiljørepræsentant om, hvad der er sket. Sammen indberetter de en arbejdsulykke og en brilleskade i SafetyNet.

    Arbejdsmiljøvejvisere er brancherettede og beskriver de vigtigste arbejdsmiljøproblemer i de enkelte brancher, og de arbejdsprocesser, hvor problemerne typisk forekommer. Vejviserne indeholder også generelle råd om, hvordan I kan løse problemerne. 

    Kontor

    Daginstitutioner

    Døgninstitutioner og hjemmepleje

    Undervisning

    Du kan se Arbejdstilsynets samlede liste med arbejdsmiljøvejvisere her