Tilgængelighedserklæring for institutionerne

Loven om webtilgængelighed kræver, at du skal offentliggøre en tilgængelighedserklæring på dit websted. Det skal du gøre fra det tidspunkt, hvor dit websted er omfattet af loven.

  • Læs op

Indhold

    Tilgængelighedserklæring

    Alle offentlige hjemmesider er forpligtet til at offentliggøre og ajourføre en detaljeret, udtømmende og klar webtilgængelighedserklæring i et tilgængeligt format om deres websteder og mobilapplikationers overholdelse af loven.

    Loven om webtilgængelighed kræver, at du skal offentliggøre en tilgængelighedserklæring på dit websted. Det skal du gøre fra det tidspunkt, hvor dit websted er omfattet af loven. Er din hjemmeside nyere end den 23. september 2018, skal du overholde loven allerede nu. Er din hjemmeside ældre end den 23. september 2018, så skal du overholde loven fra den 23. september 2020. Er du i tvivl, så tag fat i Daniel eller Sanne.

    Du skal indsætte din webtilgængelighedserklæring på alle sider, så derfor anbefaler vi, at du placerer den i footeren eller i en af de 2 aktionsbokse.

    En tilgængelighedserklæring kan sammenlignes med en form for varedeklaration. Den fortæller brugeren noget om, hvad et bestemt produkt indeholder. Tilgængelighedserklæringen skal blandt andet deklarere i hvilket omfang webstedet eller mobilapplikationen overholder lovens krav om webtilgængelighed.

    Digitaliseringsstyrelsen stiller en digital løsning til rådighed til produktion af webtilgængelighedserklæringer. Offentlige organer har pligt til at bruge denne digitale løsning.

    Løsningen findes her: https://edit.was.digst.dk/ 

    Du skal have en digital signatur/virksomhedsNemID for at kunne udfylde tilgængelighedserklæringen.

    Dette har du brug for at vide, inden du går i gang:

    Man kan vælge mellem 3 overholdelsesstatus:

    • Webstedet overholder standarden fuldt ud
    • Webstedet overholder standarden delvist (overholder de fleste krav)
    • Webstedet overholder ikke standarden (overholder ikke de fleste krav)

    For alle vores institutionssider gælder det pt.:

    Webstedet overholder standarden delvist (overholder de fleste krav).

    For at overholde loven om webtilgængelighed skal man overholde A + AA.

    Tag fat I Daniel eller Sanne, hvis du skal høre, hvad du skal skrive under punktet:

    ”overholder ikke webtilgængelighedsloven”

    Vi er i dialog med vores leverandør om udbedring af de områder, hvor institutionssiderne pt. ikke overholder lovgivningen. Dette rettes løbende til.

    PDF-filer

    Såfremt du lægger PDF-filer ind, er det vigtigt, at disse er webtilgængelige. Er dette ikke tilfældet bør det også fremgå af webtilgængelighedserklæringen.

    Daniel Hansen
    IT-Digitalisering

    Daniel Hansen

    Digitaliseringskonsulent

    Skelbækvej 2, 6200 Aabenraa

    Telefon: 73767338

    E-mail: dha@aabenraa.dk

    Susanne Sieljacks
    IT-Digitalisering

    Susanne Sieljacks

    Digitaliseringskonsulent

    Skelbækvej 2, 6200 Aabenraa

    Telefon: 73767344

    Mobil: 21342148

    E-mail: ss@aabenraa.dk

    Tilgængelighedserklæring og monitering - PowerPoint præsentation