Rådhuskantinen tilbyder frokostbestilling
Fra mandag 22. februar er det muligt at købe frokost i rådhusets kantine.
I disse coronatider er det nu blevet muligt at bestille kolde frokostanretninger fra kantinen på rådhuset. Menuen kan du se på kantinens faste menuplan, som bliver opdateret hver mandag morgen (se siden her)
Bestilling foregår på en mail til kantineleder Lis Andresen på land@aabenraa.dk. Her skriver man, hvilke dage man ønsker frokost i kantinen. Ønsker man blot at bestille en enkelt dag, så skal bestillingen ske senest klokken 9.00 den pågældende dag. Hvis man bliver syg eller på anden måde forhindret i at hente sin bestilling, skal man betale for maden alligevel.
Afhentning af maden skal ske i kantinen mellem klokken 11.30-12.00, og man skal have mundbind på ved afhentning.
Retterne vil være kolde, og kan variere mellem håndmadder, sandwich, tærter med salat, croissanter, tortillas og andre kolde retter. Det er muligt at bestille vegetaranretninger.
Prisen er en dagspris og varierer mellem 25 og 35 kroner. Der kan betales med Dankort eller MobilePay.