Gå til hovedindhold
M365

Nyhedsbrev uge 29

Seneste nyt fra M365-udrulningen

Indhold

    1. Status på teknisk implementering

    Vi er godt i gang med den tekniske implementering, herunder at gøre alle jeres programmer tilgængelige på jeres PC'er efter overgangen til M365. Pr. 15. juli har vi udviklet ca. 90 pakker, som enten klar til test eller godkendt til produktion. Dette er over halvdelen af de programmer vi kender til der skal gøres tilgængelige. Derudover tester vi integrationer, opsætninger, VPN og andre indstillinger. Vi afholder daglige morgenmøder i IT for at sikre fremdrift og kvalitet i arbejdet.

    Næsten hele IT-afdelingen har fået indrulleret deres PC'er, og der er testmaskiner til udvalgte medarbejdere, herunder systemkoordinatorerne. Der afholdes møder med systemkoordinatorgruppen ugentligt for at holde alle informeret og involveret.

     

    2. Du har nu lydmøde til Microsoft Teams

    Mange af jer har modtaget en mail fra Microsoft med emnet Du har nu Lydmøde til Microsoft Teams. Dette skyldes, at I har fået tildelt en licens som led i forberedelsen til den kommende indrullering af PC'er. I kan blot se bort fra denne mail. Vi beklager eventuel forvirring og forstyrrelse.

     

    3. Microsoft To-Do bliver tilgængelig i 2025

    Microsoft To-Do, en del af M365-pakken, vil blive lanceret, når vores e-mail-postkasser (Exchange) er flyttet online i starten af 2025. Indtil da kan I fortsætte med at bruge opgavefunktionen i Outlook. Alle eksisterende opgaver i Outlook vil være tilgængelige i M365 efter indrulleringen, så I kan arbejde videre uden afbrydelser. Vi glæder os til at tilbyde jer vejledning i brugen af Microsoft To-Do, når det bliver tilgængeligt, og vi vil sørge for at holde jer opdateret undervejs.

     


     

    Hold jer opdateret med de seneste nyheder og informationer på M365-sitet på medarbejderportalen. Vi arbejder hårdt for at sikre en glidende overgang til M365 og værdsætter jeres støtte og forståelse.

    Med venlig hilsen,
    IT-afdelingen, Aabenraa Kommune